Fotografen Kine Ravn
Lille fotoudstilling i Reersø Galleriet
Kine Ravn
Kine Ravn arbejder meget intuitivt og finder ofte først vigtigheden og årsagen til værket ,efter det er færdiglavet.
Årsager som ofte er hentet fra hendes egen følelse af, hvordan man er i verden, som kvinde, som menneske, som individ, som overlever.
<!
Kine har brugt sig selv meget i sine billeder, ofte meget exponeret og med vrede kommentarer til det at være kvinde, frustreret, usikker og selvcentreret.
Kine er meget stærk i de billeder , hvor hun udstiller sig selv, og det virker ofte som en udfordring til os andre ( og til mændene), om det at være kvinde indebærer ting, som vi ikke altid skildrer med f.eks. menstruation.
Man skulle nogle gange tro , at Kines motto var ”take all or get nothing”.
Kine har også andre sider , som er mindre provokerende og mere sære, som når hun blander tekst og billede, så det bliver finurlige og humoristiske kommentarer og refleksioner over vores tid.
Kine Ravn har udstillet værker i flere lande, blandt andet Polen, hvor hendes mor stammer fra.