Obs klik ind på videoklippet foroven!
26.maj –8. juli 2007 ( 14-16 i weekender)
Over temaet håndværk og håndværk er forbundet med håndens arbejde!
I gamle dage var der ikke noget specielt ved dette, for uden håndværk var der ikke ret meget, der kunne laves: først og fremmest skabelse af helt nødvendige ting i hverdagen.
Uden håndværkere var verden simpelthen ikke udviklet sig til den verden, vi lever i , og som vi tager som givet.
Men meget er sket siden håndværkerne havde eneret på al produktion…den meste produktion foregår i dag rent industrielt…og det har jo billiggjort al produktion…hvilket i og for sig er fint nok for os forbrugere; men til gengæld ved vi knap nok, hvordan vores forbrugsgoder er frembragt.
Håndværk er siden gået hen blevet noget særligt!….og kunsthåndværk er fulgt med samme udvikling.
Reersø Galleriet vil endnu en gang sætte fokus på dette kunsthåndværk med udstillingen:
”Det gode håndværk” og dermed holde snakken i gang omkring, dette at kunne opleve glæden ved at lave ting med hænderne.
Vævegruppen: ”De 5 Islæt” vil udstille deres smukke billedvævninger samt et fælles vævet arbejde.
Gruppen har tidligere udstillet hos :NVE, Gørlev og Ringsted Bibliotek, Bedriftssundhedstjenesten Sorø.
Gruppen består af: Kirsten Brinkløv, Sorø
Birgit Dalsgaard,Holbæk
Esther Haenschke, Jyderup
Elise Nygaard, Jyderup
Birgitte Sørensen, Mørkøv
Hall Thiman, Skælskør , der har udstillet mange gange i galleriet vil til denne udstilling vise ”Gammeldags Legetøj” lavet i træ mm.
Pia Ahrenst , Reersø vil vise sine træskåle mm
Endelig vil Helle Kjærulff, Reersø Galleriet , følge emnet op med sine malerier og akvareller .
Udstillingen indgår i Vestsjællandske Kunstdage 2007, hvor der er åbent i mange atelierer og gallerier. Der er mange præmier som de forskellige kunstnere har udloddet til de besøgende i pinsen i år.
Der er fernisering Pinselørdag kl. : 14-16, Alle er velkomne
Helle Kjærulff
Reersø Galleriet
Strandvejen 50, Reersø
4281 Gørlev
mail:flemminghelle@yahoo.dk